Nose Work Begynder - For Sjov
Alle hunde elsker at bruge deres snuder - og de er skabt til det!
Hundens snude er et imponerende organ med fantastiske evner, og at arbejde med snuden frigiver afstressende hormoner, og aktiverer “de små grå” på den helt rigtige måde.
Nose Work handler om, at hunden skal lære at søge efter en bestemt duft i forskellige og ukendte omgivelser.
Vi sætter forskellige miljøer op i kategorierne
1. Indesøg i et lokale/garage/cykelskur el. lign.
2. Beholder- eller kassesøg
3. Udendørssøg i et afgrænset område
4. Køretøjssøg
Vi arbejder med at udvikle hundens søgeadfærd ved først at søge efter godbidder.
Vi lærer hvordan vi som ejere støtter hunden og dermed opnår det bedste samarbejde.
Til sidst kobler vi den første duft på; Lavendel.
Vi træner for sjov - og der er intet krav om forudgående kendskab eller træning.
Der arbejdes kun med én hund ad gangen, så ventetid må påregnes. Hundene opholder sig i samme område under træningen, og ofte vil søgeområdet være i umiddelbar nærhed af venteområdet - så din hund skal kunne opholde sig i nærheden af andre hunde, og skal kunne arbejde selvom der er andre hunde tæt på.
Har du en stresset, sensitiv eller reaktiv hund - så kontakt mig inden tilmelding, så vi kan afstemme om den kan deltage.
Der er max. 4 hunde på et hold.
NoseWork Øvede - For sjov
Dette hold forudsætter at du og din hund har deltaget på et Nose Work begynderhold, og er introduceret til ren lavendelduft.
Vi vil arbejde videre med beholder-, inde-, ude- og køretøjssøg og langsomt gøre hundene mere sikre på søg efter ren duft, og træne hunden til en tydelig markering i forskellige miljøer.
Vi træner for sjov - så kom og vær med, hvis du gerne vil blive ved med at udfordre din hund og dig selv i en afslappet og sjov atmosfære i selskab med andre.
Der arbejdes kun med én hund ad gangen, så ventetid må påregnes.
Hundene opholder sig i samme område under træningen, og ofte vil søgeområdet være i umiddelbar nærhed af venteområdet - så din hund skal kunne opholde sig i nærheden af andre hunde, og skal kunne arbejde selvom der er andre hunde tæt på.
Har du en stresset, sensitiv eller reaktiv hund - så kontakt mig inden tilmelding, så vi kan afstemme om den kan deltage.
Hvis du har gået til Nose Work et andet sted inden - så kontakt mig før tilmelding.
Der er max. 4 hunde på et hold.
Du kan finde information om datoer for holdtræninger og tilmelde dig via min online booking under "KOMMENDE HOLD & KURSER" her:
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes