Integrated Myofascial Balancing IMB®

Integrated Myofascial Balancing - IMB®


Hvad er Integrated Myofascial Balancing til hunde - IMB®


  • Integrated Myofascial Balancing - IMB® er udviklet af undertegnede, og jeg har siden 2018 implementeret, afprøvet og finpudset metoden med stor effekt


  • Integrated Myofascial Balancing - IMB® er et resultat af mange års praktisk erfaring i egen fuldtidspraksis, og forskellige uddannelser og efteruddannelser indenfor området


  • Det er udviklet med fokus på at skabe balance, reducere spændinger, stress og smerter, samt at forbedre hundens naturlige bevægelighed gennem blid, energetisk bindevævsmanipulation, der ikke chokerer kroppens væv, men derimod arbejder naturligt sammen med vævet


  • Det er en blid tilgang til bindevævs- og energiarbejde, der understøtter hundens naturlige balance og velvære


  • Teknikken udføres med lette, bevidste, rullende bevægelser i det øverste lag af hundens pels hvor man samtidigt på energetisk plan går meget dybt ind i vævet


  • Ved at arbejde nænsomt med kroppens fascie-system kan spændinger og ubalancer løsnes uden brug af kraft, hvilket giver kroppen mulighed for at reagere naturligt


  • Metoden kombinerer energiarbejde med principper fra myofascial frigørelse, hvilket bidrager til bedre bevægelighed, en dybere grad af afslapning og en generel større harmoni i krop og sind


  • Integrated Myofascial Balancing - IMB® er særligt velegnet til sensitive eller stressede hunde, hunde i restitution efter en skade eller hunde med bevægelsesbegrænsninger, da den fremmer heling og bevægelighed uden at overstimulere nervesystemet


  • Man arbejder med hundens krop i inddelte zoner, der følger dens naturlige anatomi, og både berører forskellige meridianbaner, nerver og myofascielle kinetiske linjer


  • Man arbejder dels intuitivt, dels ved at mærke stivhed og mangel på elasticitet i vævet – kontra smidighed og bevægelighed


  • Behandlingen er blid, og der kræves ikke lang fysisk restitution efterfølgende, men man vil som oftest opleve, at hunden er meget træt efter behandling, hvorfor restitution alligevel anbefales ca. 12-24 timer efter behandling


Jeg stiller ikke diagnoser - det gør dyrlægen - og jeg arbejder ofte tæt sammen med dyrlægen, og anbefaler altid at se en dyrlæge først ved akut opståede skader.